Interbrands besøger Jura

af | mar 31, 2020 | Nyheder | 0 Kommentarer

Interbrands besøgte en lille ø i Skotland ved navn Jura, for et par uger siden. På øen finder man destilleriet, der producerer alt det fantastiske Jura Single Malt Whisky.

På den lille ø findes der 240 indbyggere, 5.000 kronhjorte og ét whisky destilleri. Eller som vores lokale ø-guide Alex sagde med tyk skotsk dialekt og, den for egnen så karakteristiske, fanden i voldske humor: ”Hvis zombie apokalypsen kommer, skal vi nok klare den her på Jura. Det er ikke nemt at komme hertil, vi har masser af råvildt og whisky… Vi skulle nok klare den”.

Jura er storslået natur og et lille lokal samfund. Øen virker langt væk, når man skal med to færger for at komme dertil og hvor den sidste færge, der får dig til øen virker mere som en motordrevet tømmerflåde end en færge.

Samtidig er der et ekstremt nærvær, når øens beboere mødes på den lokale pub til onsdags pub quiz, eller mødes til den årlige tovtræknings konkurrence mellem nord og syd. Netop lokalsamfundet og naturen har en magisk tiltrækningskraft, fortæller vores destilleri guide Marc os. Marc er en ung fyr, der har boet i både Sidney og London, men i november 2019 fravalgte han den pulserende storby, til fordel for en ø der har én pub, én kiosk/turistbureau/apotek, én ensporet vej og et destilleri.

Netop destilleriet er en helt central del af Juras lokalsamfund og eksistensgrundlag.

Historie

Historisk set var Jura en ø med et befolkningsgrundlag på omkring 2-3000 mennesker. Men i løbet af slutningen af 1800 tallet og starten af 1900 tallet, skete der en massiv affolkning af øen, da familier søgte væk fra det hårde liv, det var at leve på Jura og i stedet søgte lykken ved at rejse til USA.

I løbet af 1920’erne blev øens destilleri lukket. I 40’erne var der meget få mennesker tilbage på øen, hvilket også kunne ses på arbejdstitlen på en senere hen meget berømt bog. Arbejdstitlen på bogen var: The last man on Jura. Forfatteren var George Orwell. George Orwell skrev netop den bog på Jura, der i løbet af skrive processen kom til at ændre navn til: 1984.

I 1960’erne vælger to lokale entreprenører ved navn Robin Fletcher og Tony Riley-Smith at genopbygge det forfaldne destilleri, for at stoppe den komplette affolkning af øen. Netop den ånd destilleriet er genopbygget i, er stadigvæk den ånd der præger destilleriet i dag.

Destilleriet beskæftiger i dag, direkte eller indirekte 80 % af øens befolkning. Samtidig er det med til at skabe den tiltrækningskræft og den jobmulighed der fik Mark og hans forlovede til at droppe London, for at slå sig ned på Jura.

Whiskyen

Da man reetablerede destilleriet i 60’erne var det med henblik på at producere whisky til blended whisky. Derfor byggede man destillations apparater med nogle af de længste halse i Skotland, da lange halse skaber en let og floral spiritus.

Derudover producerer man i et par uger om året en peated (røget) spiritus.

I dag laver man udelukkende whisky til Jura Single malt på destilleriet. Jura Single Malt er let og floral i stilen, og typisk med et meget svagt præg af røg. Man beskriver på Jura selv, røgen i whiskyen som ”salt og peber”. Altså noget man ikke 100% kan smage, men noget som er med til at løfte helheds indtrykket betydeligt.

Whisky smagning

Blandt whisky aficionados er der mange holdninger til, hvordan man bør og ikke bør drikke sin whisky. Men intet kan fjerne det dogmatiske i whisky, som en skotte der modtager spørgsmålet om hvordan man bør drikke whiskyen, hvortil han svarer: The way you prefer.

Generelt set er målet med Jura whisky ikke at være eksklusiv, udelukkende og for en lille gruppe eksperter. Tværtom er whiskyen lavet i øens ånd: Åben, bydende velkommen til alle og med en hvis underfundighed

Jura core range

Vi startede vores smagning med at smage den relativt nye core range fra Jura, der kun har været på markedet et par år.

Jura 10 years old

10 år på brugte bourbon fade. Herefter har den fået en Sherry ”enhancement” (i modsætning til finish). Hvor lang tid har den så brugt på Sherry fade efterfølgende? Indtil den er klar. Fine tørrede frugt noter, og stadigvæk en yderst minimal subtil røg.

Jura Seven Wood

Intet er statisk inden for whisky. Og gudskelov for det! Jura Seven Wood er noget af en nyskabelse inden for whisky. Frem for enhancement/finish på brugte fade, har denne whisky lagret på syv forskellige fade. Det ene fad er brugt bourbon fad, de seks andre er nye fade lavet på træ fra 6 forskellige skove i Frankrig. Resultatet: Noget unikt! Nærmest fersken noter, masser af egetræs noter, en smule tannin og sidst men ikke mindst et let subtilt præg af røg.

Jura Journey

En let og lækker dram. En i selskabet betegnede det, som den perfekte kort spils whisky. Altså en whisky man med god samvittighed sætter på bordet, når whisky er en del af hyggen, men uden at whiskyen skal overtage samtalen. Masser af friske frugtige noter og en meget mild subtil røg.

Jura 12 years old

What a difference a year make.. Eller i det her tilfælde to år. Først har whiskyen lagret 12 år på brugte bourbon fade, for efterfølgende blive ”enhanced” på Oloroso sherry fade. Her løber vi ind i et mere kraftigt og krydret udtryk. Masser af tørrede frugt og, på en måde er røgen skruet op, uden at være dominerende. Skøn dram er vi enige om.

Jura 18 years old

18 år på brugte bourbon fade, hvorefter whiskyen færdiggøres på rødvinsfade. Nu er vi enige om at vi bliver forkælet. Det her en stor whisky. Masser af ”kapouw”, mørk chokolade samt røde bær fra rødvinsfadene. Indhyllet i en meget let røg, der mest virker som smagsforlænger, og får whiskyen til at hænge lang tid i ganen. En utrolig whisky der ikke sparker bunden ud af din tegnebog.

Ægte “Jura facon”

På Jura er man i elementernes vold. På en enkelt dag oplevede vi fire årstider. Hagl, regn, sol og blæst.

At være i elementernes vold betød også at øen mistede strømmen et par timer, mens vi var der. Det skulle dog ikke afholde os fra at færdiggøre den whisky smagning vi var i gang med. Så på meget ”Jura” facon hvor man med en god portion humor, tænker at den slags bagateller som komplet mørke, ikke skal ødelægge hyggen, færdiggjorde vi smagningen i mobiltelefonernes lommelygte skær. Det var i samme mørke og hyggelige omstændigheder, vi fik lov at smage på noget af det, som kun bliver lavet og serveret på øen.

Er du nysgerrig efter selv at opleve denne magiske ø? Så start med whiskyen. Saml gode venner omkring dig og hyg jer. Så kommer du i hvert fald tættere på den særlige stemning der kendetegner Jura.

Vil du vide mere om Jura og destilleriet på den unikke ø? Så se mere på deres website HER.
Eller læs flere Interbrands nyheder og blogindlæg HER

Tornerosevej 127 A - DK-2730 Herlev

CVR: 29167893

 

Webdesign af CopenGraphics

Kontakt

info.denmark@interbrandsnordic.com

+45 43 20 73 00